Min historie om hvordan jeg blev læsehest

Jeg blev næsten født læsehest tror jeg. Så snart jeg lærte at læse i 0 kl. gik det hurtigt og jeg læste alt muligt forskelligt. Jeg elskede historierne om Frække Frida. Jeg tror en stor del af, hvorfor jeg nød at læse så meget, var fordi jeg var god til det. Jeg var en af dem der lærte det hurtigst og hurtigst blev bedst til det. Jeg elskede rent faktisk at have fundet en ting jeg var god til, noget jeg for en stund var lidt bedre til end andre. Min stolthed var stor og jeg var nok langt fra så ydmyg omkring det, som jeg burde have været. Jeg forstod ikke at det for nogen var svært at læse, for det kom så naturligt til mig. Jeg tror jeg måske var lidt af en pestilens for nogen af mine klassekammerater i de år. Jeg var ret stolt. Nok fordi jeg aldrig har været super sportslig. Okay lad os sige det som det er, jeg er en idiot på en sportsbane, og matematik er et torturredskab. Så mit yndlings tidspunkt var læsegrupperne. En hel halv time hor vi bare sad i ro og mag og læste. Himmelsk! I skolen var jeg en af dem der rent faktisk fik noget ud af skolebiblioteket, selvom det var småt med udvalget. Allerede som barn elskede jeg at gå på biblioteket, og jeg ville gå rundt med en bunke på 7 bøger og få ondt i armene imens jeg ledte efter min mor. Men typisk mig, fik jeg kun læst 2 af de 7 bøger jeg lånte. At læse har altid givet mig en ro. Jeg tror jeg lærte at elske at læse af min mor. Hun elsker også bøger og det at læse, så jeg tror det er fra hende jeg har det. Det der med bare at sætte sig roligt ned og læse. Koble helt af. Jeg elskede dét lige så meget som jeg elskede at rende rundt og lege. De andre klagede ofte over at vi skulle læse en halv time derhjemme. Jeg nød det. Men egentlig skulle vi læse op for nogen, vores mor eller far skulle høre os i at læse. Men det gad jeg altså ikke. Det forstyrrede historien, og jeg fik slet ikke det samme ud af en bog hvis jeg skulle læse den højt, for min tunge har altid været en del langsommere end min hjerne. Så jeg læste for mit eget hoved. Nu er jeg en del år ældre, men stadig lige glad for bøger. Faktisk tror jeg det er blevet en større og dybere kærlighed nu hvor jeg er blevet ældre og har en større forståelse for skrivning og litteratur. Jeg går stadig rundt med 7 bøger i favnen på biblioteket og kommer hjem med virkelig ondt i armene, men nu læser jeg 6 ud af de 7 bøger i stedet. Udvikling tror jeg det hedder.