"Børne"bøger Anbefalinger
Det kan være misvisende at kalde en bog for en børnebog. En god børnebog kan læses i alle aldre, desværre er der bare mange der ignorerer bøgerne fordi de er markeret til børn. Kæmpe fejl! Bare fordi det er en børnebog, betyder det ikke (nødvendigvis) at den er umoden, simpel eller naiv. Hvis du er til blod og mord og hardcore krimi, så skal du nok ikke gå efter børnebøger, men ellers findes der så mange gode, gamle og nye, børnebøger fyldt med fantasy, eventyr og interessante problemstillinger.
Peter Pan - J.M Barrie
En klassiker som man simpelthen må og skal læse. Den er skrevet på den smukkeste måde, og har de mest interessante og komplicerede karakterer. Den er sød og hyggelig og tankevækkende.
Harry Potter Serien - J. K Rowling
Selvfølgelig skal Harry Potter også med på denne liste. Den starter let og luftig, men jo ældre hovedpersonen bliver, jo mere oplever han, og jo mere eskalerer det hele. Serien starter måske med en børnebog, men slutter ikke med en.
Narnia er en magisk verden, med fantastiske personer på godt og ondt. Den er sindssyg lærerig, utrolig fantasifuld og kreativ.
En Lille Prinsesse - Frances Hodgson Burnett
Det er simpelthen sådan en sød historie. Den er let og luftig og man føler virkelig med søde, lille, modige, godhjertede Sara. Den er ren hygge, rolig og skøn.
Broen til Terabithia - Katherine Paterson
Mange kender nok filmen, (som også er helt fantastisk) men gå ikke glip af bogen. Den er lige så god, rørende og hjerteskærende som filmen, men hvis du ikke har set filmen, vil jeg anbefale dig at læse bogen først.
Percy Jackson Serien - Rick Riordan
Dette er en serie som mange fejlagtigt tror er ren barnemad. Den er actionpacked, den er vild, den er sej og den er sjov. Plottet bliver mere og mere mørkt for hver bog - lidt ligesom Harry Potter - i takt med at tingene eskalerer og personerne bliver ældre.
Alice i Eventyrland - Lewis Caroll
En sjov, finurlig fortælling som er vidunderligt underholdende. Den er så hyggelig og imponerende kreativ. Helt sikkert værd at læse
Lampens Børn Serien - P.B Kerr
Igen med 12-årige hovedpersoner (hvorfor starter alle historier med en 12-årig?) En hyggelig, underholdende bog(serie), med fantasy, mytologi, masser af action og eventyr.
Etiketter: Anbefalinger, Fantasy, Klassikere, Marts