Genlæsningsmåned: Opdatering
Okay, så her i marts holder jeg min genlæsningsmåned, hvilket vil sige, at jeg kun må læse bøger, som jeg allerede har læst.
Før måneden begyndte, gik jeg og spekulerede, og valgte hvilke bøger jeg helst ville læse igen. Jeg er så sindssyg dårlig til at genlæse mine bøger. Jeg vil gerne, virkelig gerne, men bøger jeg ikke har læst distraherer mig bare ret meget, og så føler man også at man har udrettet lidt mere, hvis det er en bog man ikke har læst før, for så kan man ligesom krydse den af.
Jeg endte med at gå og glæde mig helt, til at det blev den 1. marts så jeg kunne begynde.
Jeg endte med at gå og glæde mig helt, til at det blev den 1. marts så jeg kunne begynde.
Det her er min bunke. Hvis det hele går over forventning, har jeg selvfølgelig flere bøger i baghånden, som jeg gerne vil genlæse, men 7 bøger er en stor nok mundfuld, sådan som det går lige nu.
Vi er nu næsten halvvejs igennem måneden, og det går ok. Jeg ved ikke helt, om jeg når at læse dem alle sammen.
Alle bøgerne, undtagen Arra og Hobbitten, er nogle ret følelsesmæssigt tunge bøger, bøger jeg ved der er en god chance for at jeg græder til, eller bliver ret påvirket af. Nu græder jeg ikke så tit til bøger, men disse bøger er nogle der virkelig rammer mig, og rammer mig hårdt. Det kan ret hurtigt blive ret udmattende at skulle græde hele tiden, så derfor har jeg Hobbitten til at slappe lidt mere af til, og hygge mig med når jeg har brug for en pause.
Men det er ret sjovt at genlæse dem. Jeg frygtede lidt at det måske kunne blive lidt, ikke kedeligt, men langtrukkent, når nu man i forvejen kender historierne, og ved hvad der vil ske, men det er det faktisk overhovedet ikke. Der er så mange små detaljer jeg har glemt, og dem jeg ikke har glemt, er det sjovt at læse igen, se om jeg har husket rigtigt, og glæde sig over ordene endnu en gang, opleve det hele endnu engang, og komme igennem alle følelserne endnu en gang. Jeg troede faktisk ikke at jeg ville blive så påvirket af bøgerne, når nu jeg kender historierne, ingen ubehagelige overraskelser, men det hele rammer mig igen, og jeg tuder lige så meget som første gang jeg læste dem, det har i hvert fald været tilfældet med The Hunger Games og Liverpool Street.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start