Soulfinders serien - Anmeldelser

Soulfinders serien

Soulfinders serien består af 6 bøger, men kun 3 af dem er oversat til dansk. Jeg har læst de 3 første bøger, på dansk og er nu klar til at anmelde løs. 

Sky  ★★★★☆

Den første bog handler om Sky. Jeg mener nok hun er 16 år. Hun er lige flyttet fra England til USA med sine adoptiv forældre. Ingen ved meget om hendes fortid. Det eneste man ved var at hun blev fundet ved en resteplads som 6 årig, og sagde ikke et ord i de næste par år. Så kom Simon og Sally, hendes adoptivforældre. Og nu har de altså taget hende med til USA. Her møder hun lækre bad boy Zed Benedict. I know, det lyder velkendt og cliché agtigt, og det er det til en vis grad også. Men der er det tvist at Zed er en savant, hvilket betyder at han har særlige evner. Savanter har alle en soulmate, den éne person i verden de skal være sammen med som fuldender dem. Helt viiildt sukkersødt, og normalt ikke min stil - men altså Sky er Zed's soulmate, eller soulfinder som de kalder det, hvilket jo vil sige at Sky er savant, men det nægter hun at tro på. De er igennem en lang rejse på et år, med følelser frem og tilbage, indtil noget sker som ændrer det hele. *Dramatisk musik* Den lyder så cliché agtig og vanvittig sukkersød, men det er den faktisk ikke, eller jo, til en vis grad, den er jo tro mod sit plot, men det føles aldrig som for meget. Det er ikke sådan at man svømmer i pladderomantisk sludder så man er ved at kvæles i det. Joss Stirling er fantastisk til at få følelserne frem uden at overdrive. Hun formår at holde en balance, så det aldrig bliver for meget. Det er et normalt high school drama, bare bedre, for der er action, overnaturlige kræfter, onde fyre der skal have tæsk og interessante komplekse figurer. Jeg er ikke til det sukkersøde så jeg troede helt ærligt ikke at jeg ville kunne lide de her bøger, men de er så meget bedre end jeg troede. Man stryger igennem dem fordi de er så letlæselige. Det er så fristende bare lige at tage et kapitel mere, og et mere og et mere. 

Phoenix  ★★★★★

THE FEEELSS!!!

Sorry, den her bog har bare skubbet sig ind i mit lille hjerte. DE ER BARE SÅ NUTTEDE!!

Phoenix er en ung pige, (hun er ikke selv sikker på hvor gammel hun egentlig er, men mener hun er omkring 17 år) Hun bor i et fælleskab sammen med andre savanter i London. De arbejder for Seeren. Hvilket vil sige at de stjæler for ham. Seeren er en mand man absolut ikke skal gøre utilfreds og han har nogle ret ubehagelige særlige kræfter. Phoenix er igang med at udføre Seerens befalinger, at stjæle fra en udvalgt, som viser sig at være hendes Soulfinder. Yves Benedict. Men der er ikke plads til en soulfinder i Phoenix liv, hun har andet og vigtigere ting at tænke på, men Yves nægter at give slip. Det er katten efter musen. Snartbliver Yves, meget mod hendes vilje, dog en del af hendes liv. Hun kæmper med at ønske det bedre liv med ham, men samtidig vide at det aldrig ville kunne lade sig gøre, og hvis nogen finder ud af at hun har fundet sin Soulfinder? Så bliver der problemer. Da det viser sig at Seeren ønsker Benedict familien bag tremmer (eller det der er værre) bliver situationen endnu mere kompliceret og snart må Phoenix vælge side, og tage de konsekvenser det vil medføre.
Wuw. Masser af action, masser af dilemmaer, masser af personlige kriser og problemer og masser af udvikling. Jeg elsker den her bog. Og jeg elsker Phoenix. Jeg takker Joss Stirling af hele mit hjerte for at have skabt en så realistisk karakter. De tanker hun gør sig, de ting hun gør, det er noget jeg kunne se for mig selv. Det er realistiske tanker og følelser, det er tanker og følelser jeg kunne se mig selv have, hvis jeg var i den samme situation. Ikke noget rosenrødt romantik til Phoenix, det har hun simpelthen ikke overskud til, og jeg elsker det. Og Yves. Årh. Den dreng, han er bare dejlig. De er helt sikkert blevet et af mine yndlingspar. De er så gode sammen! Man får endnu et blik ind i savantverdenen og hvordan den foregår, og endnu et indblik ind i familien Benedict, som man kommer tættere og tættere på. Det eneste negative jeg kan finde at sige, er at jeg dog syntes det er alt for usandsynligt at 2 brødre finder deres soulfinder et år efter hinanden, og at begge deres soulfinders er fra England. Sandsynligheden for overhovedet at finde den éne person i hele verdenen som passer sammen med dig, er sindssygt lille. At finde den så tidligt gør sandsynligheden endnu mindre, men at finde dem fra det samme sted.... Arh... Den går altså ikke rigtigt. Det er bare for usandsynligt. 

Crystal ★★★☆☆

Det gik godt med Sky, det gik bedre med Phoenix, men med Crystal....Den floppede i forhold til de andre. 

Crystal bor i Venedig (ikke London YAY!) Da hendes storesøster under en tur til USA sammen med Crystal, finder sin Soulfinder, er Crystal ovenud glad på sin søsters vegne. Indtil hun møder sin kommendes svogers bror. Xavier Benedict og Crystal får ikke en god start. Et held at ingen af dem ved at de er hinandens soulfinder. Crystal er nemlig lidt af et flop i savant verdenen, og har ingen særlige evner, ikke engang telepati kan hun finde ud af, og derfor kan hun ikke vide det når hun møder sin soulfinder, og det kan han heller ikke. Men da Trace og Xav kommer til Venedig og bor hos Crystal og hendes søster, er der ingen steder at gemme sig, og de kommer hele tiden på kant med hinanden. Crystal virvles ind i de kendtes verden, går på date med en filmstjerne og får taget modelbilleder, og kæmper med at få den anderkendelse hun så desperat har brug for. Hun er langt den yngste i familien, og det er kun Diamond, hendes søster som interesserer sig for hende. Hun må snart erkende at hendes soulfinder har været lige foran næsen på hende, og begrave hadet, så hende, Xav og resten af Benedict drengen kan redde deres kære, der er blevet kidnappet.
For det første. Det der had-ved-første-blik, det funger bare ikke for mig. Det virker utroværdigt, og patetisk.For det andet. Xav er lidt af en douchebag. Sorry, men det er han, og ikke en af dem der der bare har en facade på men inderst inde har et hjerte af guld, han er bare mega irriterende. Synes jeg. Det hele virker for overgjort. For usandsynligt, for urealistisk. Og ja jeg ved godt det er en bog om overnaturlige evner, men en forfatters opgave er få det til at virke sandsynligt, som om det kunne ske for dig og mig. Der er bare smurt lidt for tykt på, af det hele. For overdrevent had-kærlighed, for overdreven action, for overdrevent mission impossible-agtigt redningsmission. Jeg var ikke solgt fra start, og omkring halvvejs, taber hun mig helt. De der hvor-er-de-søde-sammen kuller og sommerfugle i maven, jeg fik ved de andre bøger, fik jeg bare ikke her. De to første bøger var originale (originale nok i hvert fald) velskrevet, og fik følelserne ud af siderne. Denne her føltes som en stor cliché. 

Men det er jo også bare min mening. De 2 første bøger var rigtig gode, virkelig gode, og jeg vil med glæde anbefale dem, også den sidste, for den giver en fin afklaring, eller slutning på Benedict klanen. Så hvis i mangler en god romantisk, fantasy serie, så prøv denne her. :-)  

Læst i Marts

Glædelig April! Marts var en mega lækker læsemåned, selvom jeg ret hurtigt løb tør for læsestof, heldigvis havde jeg en sød kusine der var villig til at låne mig nogle af sine.

Bøgerne er:

Pigen under broen - Francine Rivers: ★★★★☆

Alt eller intet - Nicola Yoon  ★★☆☆☆

 Empress of a Thousand Skies - Rhoda Belleza: 1. bog i Empress of a Thousand Skies serien  ★★★☆☆

 Soulfinders - Sky - Joss Stirling 1. bog i Soulfinder serien ★★★★☆

Soulfinders - Phoenix - Joss Stirling 2. bog i Soulfinder serien  ★★★★★

Soulfinders - Crystal - Joss Stirling 3. bog i Soulfinder serien ★★★☆☆

Before I Go - Colleen Oakley  ★★☆☆☆

I Capture the Castle - Dodie Smith  ★★★★★

Månedens bedste bog: Det er I Capture the Castle. Wowow den var god. Lige min stil. Den bragte følelser frem, jeg kunne relatere til hovedperson, og hele bogen var bare et mesterværk. Det var virkelig en sjov læse oplevelse, for på en måde føltes det som om jeg læste om mig selv sådan som jeg var for 5 år siden. Det er virkelig en hyggelig og meget interessant bog.

Månedens værste bog: Det er svært at vælge. De var begge skuffende. Jeg havde så meget højere forventninger til Alt eller Intet. Alle har talt så meget om den, og den skuffede mig virkelig. Den var så intetsigende. Plottet var bare så godt. Ideen var bare bedre end udførelsen. Sorry. Måske var det fordi jeg fik spoilet lidt af den inden jeg læste den, men alligevel. Den rørte intet, absolut nada i mig. Det samme er tilfældet for Before I Go. Den var sat så emget op til at blive en tåreperser, og den var bare for meget. Personerne var ret irriterende, og det hele var for forudsigeligt. Det føltes som om jeg allerede havde hørt historien, før jeg var færdig med den. Det var virkelig en missed opportunity for forfatteren syntes jeg. Det emne kunne havet resulteret i en så meget dybere og mere hjertevarm bog uden at føles så falsk. Virkelig en skam, for plottet er okay. Men dette her er jo bare min mening. Læs dem og bedøm selv ☺