søndag den 14. maj 2017

Illuminae - Anmeldelse

Illuminae - Amie Kaufman & Jay Kristoff
Illuminae filerne 1




★★★★☆
Goodreads.com
Det var meget anderledes at læse denne her bog. Som du måske eller måske ikke ved, er denne her bog skrevet ret unikt. Bogen er opbygget af filer. Det er dagbogsindlæg, chatsamtaler, overvågnings rapporter, og andre hackede filer. Så det er meget anderledes at læse. Man kommer ikke ind i historien på same måde. Normalt bliver man suget ind i en historie, ind i dens verden, man ser hvordan verdenen ser ud igennem karakterernes øjne, men denne gang sidder man udenfor. Det er en sjov og anderledes oplevelse, men jeg vil til hver en tid foretrække den klassiske fortællermåde. Men jeg er ret imponeret over at de kunne bygge en hel historie op på kun filer, og man føler ikke man misser noget, eller der er huller. Det er ret imponerende og jeg misunder dem deres kreativitet. Men pga. den måde historien er bygget op på, kommer man ikke rigtigt tæt på personerne. Der er noget distance mellem læseren og handlingen. Men det er stadig en utrolig spændende historie. Det er nok ikke for de helt sarte sjæle. Der er nogle ubehagelige scener i, men de er ikke alt for slemme, bare så i er obs på det. Det er en helt anden historie, end jeg først regnede med det var. Den er mere kompliceret og dybere, hvilket jo bare er helt fantastisk. Den er en ordentlig kleppert, Den når næsten op på de 600 sider, men den føles ikke lang. Den er nem at læse. Fordi den skifter stil hele tiden, er det så nemt lige at sige, 'så tager vi lige det næste afsnit også. og det næste. og det næste'. Det er spændende læsning, og helt klart værd at læse.







Etiketter: , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start