At sætte hjernen på lydløs

At læse er, for mig, den eneste måde jeg kan få mine tanker, og få min hjerne til at tie stille.
Min hjerne har det med at larme, og snakke for meget, og den eneste måde jeg kan få den til at lukke munden, er ved at proppe en bog i dens synsfelt. Når jeg ser film, kommenterer min hjerne filmen og det samme når jeg ser tv serier (det er ligesom, at se tv med den der irriterende ven, der bare ikke gider at tie stille, som bliver ved med at sidde og prikke til en, og distrahere en, så man ikke kan få lov til at se tv i fred.) eller også er der noget i filmen der pludselig får den til at tænke på noget andet, og sender den ud på et sidespor. Okay, det sker også nogen gange (men virkelig ikke så tit) når jeg læser. Når jeg læser, gør min hjerne rent faktisk dens arbejde, og kun det. Arbejdet med at læse og registrere ordene, og lave dem om til billeder, er nok til at holde den fokuseret, men ikke for hårdt et arbejde, til at udmatte den. Kort sagt, det er perfekt. Nogen gange har man bare brug for en pause fra verdenen, og sit eget hoved, og det får jeg ved at læse. Er det ikke fantastisk og fascinerende, at man rent faktisk kan slukke for verdenen, ved at sætte sig og se på nogle ord, på et blankt stykke papir.