Top 10 yndlingsbøger

Her er en top ti af mine yndlingsbøger. Det er listen som den ser ud nu, men jeg ved at den ændrer sig lige om lidt. De er ikke i rækkefølge. Det er svært nok at sortere og finde sine 10 absolutte yndlings, når nu der findes så mange gode bøger derude, men at rangere dem mere... Erj det går ikke. Det kan jeg simpelthen ikke. 

For at komme på min top ti, skal en bog gøre et indtryk, et vedvarende, holdbart indtryk. Den skal sætte følelser og tanker igang. Den skal være velskrevet, have et godt og gennemtænkt plot, og så skal det være en bog jeg ikke kan slippe.

- Mockingjay af Suzanne Collins 

- Mind Games af Teri Terry

- En Mand der hedder Ove af Fredrik Backman

- I Capture the Castle af Dodie Smith

- Bogtyven af Markus Zusak

- Niceville af Kathryn Stockett

- Hobitten af J.R.R. Tolkien

- Peter Pan af J.M. Barrie

- Stolthed & Fordom af Jane Austen

- Det Sidste Slag af C.S. Lewis

Mockingjay af Suzanne Collins 

Den tredje og sidste bog i trilogien om Katniss og The Hunger Games. I kender garanteret serien, og enten elsker man, tænker 'meh', synes den er overhyped eller hader den. Jeg elsker serien. Det var den serie der fik mig til at læse for alvor igen, og introducerede mig til den fantastiske verden bøger er. Det var første gang jeg blev opslugt og virkelig transporteret til en anden verden og jeg elskede hvert et minut. Den er så hjerteskærende, brutal realistisk og det er det jeg elsker ved den. Ofte, når jeg læser bøger, føles historierne for sukkersøde, eller urealistiske fordi alting bare går glat, og ligemeget hvor sort det ser ud, så bliver alt godt igen til sidst og ingen får varige mén, og ingen og jeg mener INGEN! bliver åbenbart mentalt påvirket, af alt det de er ude for, og det er altså for urealistisk. Det her var den første bog, jeg kunne relatere til, og den fik mig til at få det bedre med mig selv. Mockingjay, eller oprør som den hedder på dansk, er en af de få historier med knuste helte, og det er virkelig vigtigt at der bliver skrevet om sådan nogle. At vide at selvom man er knust, betyder det ikke at alt er forbi. At fordi man er ødelagt indeni kan man stadig godt kæmpe. Historien om Katniss er så vigtig, og så lærerig og oprør er den bog der knuser mit hjerte mest, men samtidig lettede den også noget fra mit hjerte.





Mind Games af Teri Terry

Jeg læste den her sidste efterår. Jeg blev kastet hovedkuls ind i en bogforelskelse. Jeg elsker denne her historie. Jeg elsker plottet, jeg elsker personerne, jeg elsker twistene. Jeg elsker at man aldrig kan vide sig sikker i denne her bog. Og ja, den fik mig til at græde, og det er ikke mange bøger der har formået det. Jeg elsker denne her historie, fordi det er en så god og kompliceret historie men Teri Terry formår at kunne samle det hele i en enkelt bog, og alligevel føles det bagefter som om man har læst en historie lige så dyb og rig som en serie på 3 bøger. Det er fantastisk hvad hun formår på de sider der er til råde. Jeg følte mig mæt efter jeg havde læst den, men ikke på en dårlig måde. Mæt ligesom efter et fantastisk måltid hvor du simpelthen bare ikke kan spise mere til sidst, så nu sidder du bare med en veltrilfreds følelse. (En ret sær sammenligning, men jeg håber i kan følge mig)





En Mand der hedder Ove af Fredrik Backman

Jeg troede helt ærligt ikke at jeg ville kunne lide denne her bog, men jeg forelskede mig ret hurtigt. Ved sætningen: "Ove bliver altid instinktivt skeptisk over for alle mennesker, der er højere end én femogfirs. Blodet når ikke op til hjernen, siger hans erfaring ham." Jeg har en ret høj far og endnu højere bror så jeg kunne ikke lade være med at grine. Sådan var det hele vejen igennem. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Jeg griner ellers aldrig af bøger. Måske griner jeg lidt inde i hovedet, allerhøjst kommer jeg med et lille fnys, men jeg griner aldrig højt. Men det gjorde jeg altså ved denne her. Der er noget ved den måde Fredrick Backman skriver på, som jeg ikke kan sætte fingeren på, men det gør det hele fantastisk. Jeg havde troet det ville være en lille hyggeligt let læst feel-good roman, men det viste sig at jeg tog fejl. Den var meget, meget dybere end jeg havde troet og så meget smukkere end jeg nogensinde ville havde gættet. Det er en fantastisk historie. Selvom det ikke er en YA, så vil jeg helt sikkert anbefale den til unge alligevel.





I Capture the Castle af Dodie Smith

Dette her var en af de specielle og alt for få fantastiske gange, hvor man finder en helt tilfældig bog, som man aldrig har hørt om før, og ender med at overraske en helt vildt. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der gør at jeg elsker denne her bog så meget. Den er ikke actionpacked, der sker ikke suuper meget i den, og der er heller ikke et overvæld af karakterer. Det er en bog jeg føler burde være usynlig, fordi den ikke er KAPOW. Jeg føler det burde have været en kedelig bog, men det var det bare ikke. Den er så relatable (mangler et ord for det på dansk) Den gav mig flashback til starten af mine teenage år. Det var som at læse min 13-åriges dagbog, selvom hovedpersonen nu er 17 heri. Bogen er bare så ægte, så hudløst ærligt og helt igennem vidunderlig normal. Jeg følte mig virkelig tæt knyttet til hovedpersonen, og de sidste 50 sider sad jeg og knugede bogen til mig og var klar til at kyle den igennem rummet hvis hun ikke gjorde det jeg ville. Det var en utrolig stærk historie, fordi den bare er så rigtig og ærlig omkring livet.





Bogtyven af Markus Zusak

Hvis du endnu ikke har læst denne bog, så gå ind og reserver den på dit bibliotek eller gå ind i boghandelen og køb den. Det er en klassiker efterhånden. Jeg har endnu ikke hørt en person tale dårligt om den. Den er bare så genial, så magisk, så brutal, så realistisk og så hjertevarmende og hjerteknusende på samme tid. Jeg har aldrig i mit liv grædt så meget som jeg gjorde til denne bog. Den smadrede mig fuldstændigt. Jeg har aldrig følt så stærkt for en bog. Det er en helt speciel oplevelse at læse den. Det er så godt fundet på. Jeg elsker skrivestilen, jeg elsker personerne, jeg elsker Markus Zusaks magiske håndtering af ordene. Den kan være hård, det er lidt vigtigt at være obs på. Det er en hård bog. Den handler jo om krig, og den er tro mod tiden under krigen og dens hverdag. Det er bare så smuk en bog, som jeg vil sige til enhver at de skal læse. Det er ligemeget hvis du ikke er til historisk fiktion, eller hvis du er bange for at den er for voldsom. Den er lidt voldsom, okay meget voldsom nogen gange, men det må du ikke lade dig stoppe af. Den er også så smuk, og så livsbekræftende, så utrolig lærerig.





Niceville af Kathryn Stockett

What to say, what to say. Endnu en helt vidunderlig stærk historie. Den her bog lærte mig så meget. Den fik mig til at tænke, og til at revurdere mine holdninger og meninger, om hvordan jeg behandler folk og folk behandler hinanden. Ikke kun omkring rascisme, men flere andre tunge emner som bogen tager op. Bogen inspirerer mig hver gang jeg læser den. Jeg elsker de forbilleder bogen har givet mig. Historien giver mig mod. Endnu en helt igennem realistisk fortælling, med virkelige, realistiske personer og deres realistiske hverdag og problemer. Den gør mig taknemlig for det liv jeg lever i dag, og den gør mig skamfuld over hvordan tiden har været, og stadig er nogle steder. Det har været en vigtig bog for mig, fordi den har vist mig en del af livet og fortiden som jeg ikke vidste særlig meget om, og vist mig problemer jeg end ikke vidste fandtes. Den har gjort mig obs på så mange ting, og jeg er taknemlig for alt det den har rørt i mig og forandret i mig.





Hobitten af J.R.R. Tolkien

Åh dette eventyr. Så eventyrlige bøger er sjældne. Den historie har en helt bestemt følelse. En følelse af ren eventyr. Jeg elskede denne her bog, fordi den var så hyggelig. Jeg elskede at Tolkien havde skrevet sange til den, som jeg kunne sidde og opdigte melodier til. Der var et eller andet ved den bog der bare sagde "jeps. det er sådan en eventyr bog skal være". Skrivestilen gjorde den stille og rolig, men aldrig langtrukken eller kedelig (som jeg desværre syntes Ringenes Herre var) Og jeg var så heldig at få bogen med illustrationer i, i julegave, og det fuldendte læseoplevelsen fuldstændig. Den har en meget gammeldags følelse. Sådan lidt bedstefar-agtigt, men på den positive måde. Som hvis din elskede bedstefar fortalte historien til dig, imens du sad og drak te og spiste kage foran pejsen.





Peter Pan af J.M. Barrie

Jeg havde ikke regnet med at jeg ville forelske mig så helhjertet i den bog. Jeg voksede op med Peter Pan filmen (den fra 2003. Jeg var dyyybt forelsket i Peter Pan) og jeg elskede historien. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg var misundelig på Wendy og ønskede mig i hendes sted, men jeg havde aldrig tænkt på at læse den. Da jeg begyndte med at læse, sådan virkelig at prioritere det at læse, for nogle år siden, tænkte jeg aldrig på at læse den. Jeg gik forbi den på biblioteket flere gange, og en dag tog jeg den så op, og bladrede lidt. Jeg endte med at købe en billig engelsk udgave fra collins classic, og jeg faldt pladask. Det var jo den historie! Det var jo MIN historie! Sproget er fantastisk, så eventyrligt og whimsical og helt igennem magisk. Jeg endte rent faktisk med at græde nær slutningen. Og det er altså ikke særlig ofte jeg græder til bøger (nok svært at tro, når der står, at jeg har grædt ved hver anden bog på denne her liste. Særtilfælde. Trust me). Det var bare så sørgeligt. Hele historien er så livsglad men også så sørgelig når man tænker over det. Jeg elsker Peter Pan og at han er så kompliceret. Jeg læste den igen for ikke så lang tid siden og besluttede mig for at understrege mine yndlings sætninger... Nu er hver 5. sætning understreget. Halvden af min bog er pink af overstregningstusch fordi alt bare er så citatværdigt. Peter Pan er bare et genialt mesterværk. Simple as that.





Stolthed & Fordom af Jane Austen

Jeg er en sucker for en god kærlighedshistorie, men den skal være god. Virkelig god, og original før jeg overhovedet vil samle den op. Denne her historie er original. Hvor er det vildt at en 200 år gammel historie, stadig er så relevant i dag. Ja okay, vi har ikke medgift, og ja okay, en kvindes eneste mål i livet er ikke længere at blive gift, men kærligheden, stoltheden og fordommene har overhovedet ikke ændret sig. Man kan lære så meget om kærlighed, ægte kærlighed i denne her bog (og generelt bare alle Jane Austens romaner) Austen er hudløs ærlig omkring kærlighed og det elsker jeg. Det er ikke sukkersødt, det er realistisk (sådan da) Der er diskret humor, og overraskende moderne personligheder. Det er sådan en fin og ægte historie hvor kærligheden føles ægte. Den er ikke ligetil, den er ikke oplagt, den er uforudsigelig, problematisk og vidunderlig sær. Bogen er et super godt eksempel på ordsproget om ikke at skue en hund på hårene, eller at dømme en bog på dets omslag.




Det Sidste Slag af C.S. Lewis

Den allersidste bog i Narnia serien. Nørj hvor jeg græd. Jeg var så knust. Da jeg læste den for et par år siden, havde snottet mig igennem den sidste del, og lukkede bogen, følte jeg mig tom, og fuldstændig fyldt på samme tid. Jeg var helt ødelagt, så jeg til sidst måtte gå grædende ned til min far og få et trøstende kram. Den er bare så... wow. Al den symbolik. Slutningen på eventyrene og farvel til familien Pevensie som jo var blevet MIN familie, og nu ville jeg aldrig mere læse om nye eventyr fra dem, eller om nye eventyr fra MIT narnia. Jeg elsker Narnia serien. For hver gang jeg genlæser en af bøgerne, finder jeg endnu et lag, med endnu en dyb betydning som jeg ikke havde lagt mærke til før. Det er så gennemført, og den sidste bog er så vanvittig skræmmende, på en måde jeg ikke kan forklare, men den er også så smuk. Ja... Det er så tæt jeg kan komme på at beskrive den læseoplevelse med ord.




Jeps, det var så en liste over mine 10 yndlingsbøger som den ser ud lige nu. Der vil helt sikkert komme en opdateret liste engang.