Bøgernes Tryghed

Jeg har kæmpet med angst det meste af mit liv, og det at føle sig bange, er en af de følelser jeg kender
bedst. Der er gode aftener, og der er mindre gode aftener, så er der hårde aftner, og umulige aftner. Det sker nogle aftner, at jeg kan mærke mørket omkring mig, og jeg kan mærke at lige om lidt, gennemtrænger det min bobbel, og det gør mig utryg. Så går jeg hen foran min bogreol og henter en håndfuld bøger, som jeg tager med hen og ligger på mit natbord. Det er bøger der hjælper mig. Det er bøger, der på en eller anden forskruet måde, får mig til at føle mig tryg. Det er lidt forskelligt hvilke bøger der kommer hen til natbordet. Den anden aften var det Dødspillet af Suzanne Collins, Peter Pan af J. M. Barrie og The Wonderful Wizard of Oz af L. Frank Baum. Da det endelig kom til stykket og jeg lagde i min seng, klar til at sove, læste jeg kun et enkelt kapitel af Dødspillet, men bøgerne var der, og de gav mig tryghed. Jeg ved ikke hvorfor, jeg er sikker på at der er dyb og indviklet psykologisk forklaring, men jeg kender den ikke, og jeg behøver heller ikke at kende den. Jeg fandt denne definition af ordet Tryghed inde på en online ordbog:

Tryghed: Det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én. 

Og det er måske dér den ligger. Jeg finder tryghed i mine bøger, for jeg kender mine bøgers verden, jeg kender karaktererne, de er en del af mig, og jeg føler jeg er en del af dem. Så når der ligger 3 bøger på mit natbord og våger over mig når jeg har det dårligt, er det en form for stille venner der passer på, blandet med eskapisme, jeg kan springe ind i deres verden når som helst, hvor som helst, og det gør mig tryg.