onsdag den 8. november 2017

Mofibo vs Bookmate

Jeg var medlem af mofibo i lidt over et år. Nu har jeg skiftet det abonnement ud med Bookmate, og efter at have haft det i nogle måneder, vil jeg dele mine erfaringer, og meninger.

Let The Games Begin







Bookmate har en del flere engelske ungdomsbøger, og de har flere nye engelske ungdomsbøger. Jeg har kunnet finde flere bøger, som jeg gerne vil læse på bookmate, end på mofibo, så denne her vinder Bookmate.









Både Bookmate og Mofibo koster 129,- i måneden, og for de penge får du adgang til alle e- og lydbøger. 










Der er ikke så stor forskel på mulighederne. Den eneste grund til at Bookmate vinder denne her, er fordi, at den har flere muligheder på sleeptimeren. Når du hører lydbøger - dette gælder både Mofibo og Bookmate, kan du sætte en sleeptimer til, så den automatisk stopper med at afspille, efter de valgte antal minutter. På Mofibo kan man sætte timeren til 10, 30 eller 60 min. På Bookmate kan du vælge mellem 5,10, 15, 20, 30, 45, eller 60. På mofibo manglede jeg meget 15 min. knappen. På begge apps kan man også sætte afspilningshastigheden op. Når man sætter hastigheden op, lyder Bookmate lidt mærkeligt, lyden bliver mere fjern, det syntes jeg ikke den gjorde på samme måde på Mofibo. Alligevel vinder Bookmate, fordi jeg er så taknemlig får den 15. min. knap, når jeg skal sove. 








På både Bookmate og Mofibo kan du ændre skriftstørrelse, lysstyrke og ændre til sort/hvid, sepia eller hvid/sort. De ligner meget hinanden. Den eneste forskel er at man i Bookmate, kan gemme citater fra bogen og dele dem med andre. 










Mofibo er helt klart lettest at finde ud af. Det er utroligt simpelt, ikke så meget udenomssnak og det er faktisk dejligt. Man kan hurtigt finde genrerne, det er let at skifte søgning mellem engelske og danske, og det hele er bare lidt mere ligetil. Bookmate er en anelse mere indviklet, men det er også fordi der er nogle andre muigheder. 








Bookmate vinder klart her, af den simple, men vidunderlige årsag, at man kan læse på computeren. Du kan både bruge Bookmate på din tablet, computer og mobil. Til sidst kunne jeg kun bruge mofibo på min mobil, fordi min tablet var microsoft, og det understøttede den ikke. Ud over det, er Bookmate fyldt med en del flere sociale muligheder. Man kan følge sine venner, lave bogreoler og følge andres bogreoler. Det sociale bruger jeg ikke, men at kunne læse på flere enheder, er et gigantisk plus. 













Bookmate har bare flest muligheder. Det gør en kæmpe forskel at man kan læse på flere enheder, og det store udvag, gør også bookmate mere attraktivt (i hvert fald for mig)




Jeg håber jeg har kunnet retfærdiggøre dem nogenlunde. De er begge gode, det hele kommer an på hvad man søger. Jeg har nydt begge apps, og vil med glæde anbefale det til andre. 


Etiketter: , , , ,

1 kommentarer:

Klokken 17. december 2020 kl. 23.08 , Blogger Unknown sagde ...

Jeg hører mange lydbøger, læser ikke. Jeg er bare SÅ uenig. Jeg foretrækker klart Mofibo. Nordiske forfattere, ihvertfald krimi-, er virkeligt dårligt repræsenteret hos Bookmate, app'en stopper ofte, og lydbogen starter ofte helt forfra efter en pause, så man skal finde ud af, hvor man er nået til

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start