Heartless - Anmeldelse

Heartless - Marissa Meyer

★★★★☆

Heartless er fortællingen om the Queen of Hearts eller Hjerter dronning, som hun vist kaldes på dansk. (Det lyder bare overhovedet ikke godt på dansk!) Hvis man har læst Lewis Carrolls "Alice i Eventyrland" og "Bag Spejlet" og godt kan lide skrivestilen, det eventyrlige, det mærkelige og alle finurlighederne, så kan man godt sætte sig til at læse Heartless. På en eller anden måde formår Marissa Meyer at bibeholde alt det topsy-turvy og sære ved eventyrland, mens det stadig er skrevet som en helt almindelig ya roman. Der er mange af de kendte figurer fra Carolls fortællinger, og det er ret sjovt at se dem som unge, få deres forhistorier, og et blik i hvem de mon var før Alices tid. Den er helt sikkert sjovest at læse hvis, man har læst de originale fortællinger, fordi der er så mange sjove små ting fra det originale, som hun har fået flettet med i bogen. Ting som man nok ikke kender så godt, eller måske slet ikke har hørt om, hvis man ikke har læst de originale bøger. Men man kan sagtens læse Heartless uden at have læst de andre. Sagtens! Det er ikke noget krav. Den er let at følge med i, og der er ikke nogle ting, som man ikke ville kunne forstå, hvis man ikke har læst Carolls fortællinger. Selvom man jo, hvis man kender historien, ved at det nok ikke ender med fest, regnbuer og glade dage, er det stadig spændende at høre hvordan det hele skete, og hvorfor det hele skete. Bogen er tro mod den originale historie, noget der er ekstremet vigtigt, synes jeg, når man skriver sådan en bog. Den er fængslende, let at læse og let at springe ind i. Den eneste grund til at den ikke får 5 stjerner, er fordi den ikke fik mig til at græde eller le, eller fik mig igennem nogen af de store følelser. Men stadig en rigtig god bog, som jeg nød at læse, og som jeg varmt vil anbefale.

Top 10 yndlingsbøger

Her er en top ti af mine yndlingsbøger. Det er listen som den ser ud nu, men jeg ved at den ændrer sig lige om lidt. De er ikke i rækkefølge. Det er svært nok at sortere og finde sine 10 absolutte yndlings, når nu der findes så mange gode bøger derude, men at rangere dem mere... Erj det går ikke. Det kan jeg simpelthen ikke. 

For at komme på min top ti, skal en bog gøre et indtryk, et vedvarende, holdbart indtryk. Den skal sætte følelser og tanker igang. Den skal være velskrevet, have et godt og gennemtænkt plot, og så skal det være en bog jeg ikke kan slippe.

- Mockingjay af Suzanne Collins 

- Mind Games af Teri Terry

- En Mand der hedder Ove af Fredrik Backman

- I Capture the Castle af Dodie Smith

- Bogtyven af Markus Zusak

- Niceville af Kathryn Stockett

- Hobitten af J.R.R. Tolkien

- Peter Pan af J.M. Barrie

- Stolthed & Fordom af Jane Austen

- Det Sidste Slag af C.S. Lewis

Mockingjay af Suzanne Collins 

Den tredje og sidste bog i trilogien om Katniss og The Hunger Games. I kender garanteret serien, og enten elsker man, tænker 'meh', synes den er overhyped eller hader den. Jeg elsker serien. Det var den serie der fik mig til at læse for alvor igen, og introducerede mig til den fantastiske verden bøger er. Det var første gang jeg blev opslugt og virkelig transporteret til en anden verden og jeg elskede hvert et minut. Den er så hjerteskærende, brutal realistisk og det er det jeg elsker ved den. Ofte, når jeg læser bøger, føles historierne for sukkersøde, eller urealistiske fordi alting bare går glat, og ligemeget hvor sort det ser ud, så bliver alt godt igen til sidst og ingen får varige mén, og ingen og jeg mener INGEN! bliver åbenbart mentalt påvirket, af alt det de er ude for, og det er altså for urealistisk. Det her var den første bog, jeg kunne relatere til, og den fik mig til at få det bedre med mig selv. Mockingjay, eller oprør som den hedder på dansk, er en af de få historier med knuste helte, og det er virkelig vigtigt at der bliver skrevet om sådan nogle. At vide at selvom man er knust, betyder det ikke at alt er forbi. At fordi man er ødelagt indeni kan man stadig godt kæmpe. Historien om Katniss er så vigtig, og så lærerig og oprør er den bog der knuser mit hjerte mest, men samtidig lettede den også noget fra mit hjerte.





Mind Games af Teri Terry

Jeg læste den her sidste efterår. Jeg blev kastet hovedkuls ind i en bogforelskelse. Jeg elsker denne her historie. Jeg elsker plottet, jeg elsker personerne, jeg elsker twistene. Jeg elsker at man aldrig kan vide sig sikker i denne her bog. Og ja, den fik mig til at græde, og det er ikke mange bøger der har formået det. Jeg elsker denne her historie, fordi det er en så god og kompliceret historie men Teri Terry formår at kunne samle det hele i en enkelt bog, og alligevel føles det bagefter som om man har læst en historie lige så dyb og rig som en serie på 3 bøger. Det er fantastisk hvad hun formår på de sider der er til råde. Jeg følte mig mæt efter jeg havde læst den, men ikke på en dårlig måde. Mæt ligesom efter et fantastisk måltid hvor du simpelthen bare ikke kan spise mere til sidst, så nu sidder du bare med en veltrilfreds følelse. (En ret sær sammenligning, men jeg håber i kan følge mig)





En Mand der hedder Ove af Fredrik Backman

Jeg troede helt ærligt ikke at jeg ville kunne lide denne her bog, men jeg forelskede mig ret hurtigt. Ved sætningen: "Ove bliver altid instinktivt skeptisk over for alle mennesker, der er højere end én femogfirs. Blodet når ikke op til hjernen, siger hans erfaring ham." Jeg har en ret høj far og endnu højere bror så jeg kunne ikke lade være med at grine. Sådan var det hele vejen igennem. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Jeg griner ellers aldrig af bøger. Måske griner jeg lidt inde i hovedet, allerhøjst kommer jeg med et lille fnys, men jeg griner aldrig højt. Men det gjorde jeg altså ved denne her. Der er noget ved den måde Fredrick Backman skriver på, som jeg ikke kan sætte fingeren på, men det gør det hele fantastisk. Jeg havde troet det ville være en lille hyggeligt let læst feel-good roman, men det viste sig at jeg tog fejl. Den var meget, meget dybere end jeg havde troet og så meget smukkere end jeg nogensinde ville havde gættet. Det er en fantastisk historie. Selvom det ikke er en YA, så vil jeg helt sikkert anbefale den til unge alligevel.





I Capture the Castle af Dodie Smith

Dette her var en af de specielle og alt for få fantastiske gange, hvor man finder en helt tilfældig bog, som man aldrig har hørt om før, og ender med at overraske en helt vildt. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der gør at jeg elsker denne her bog så meget. Den er ikke actionpacked, der sker ikke suuper meget i den, og der er heller ikke et overvæld af karakterer. Det er en bog jeg føler burde være usynlig, fordi den ikke er KAPOW. Jeg føler det burde have været en kedelig bog, men det var det bare ikke. Den er så relatable (mangler et ord for det på dansk) Den gav mig flashback til starten af mine teenage år. Det var som at læse min 13-åriges dagbog, selvom hovedpersonen nu er 17 heri. Bogen er bare så ægte, så hudløst ærligt og helt igennem vidunderlig normal. Jeg følte mig virkelig tæt knyttet til hovedpersonen, og de sidste 50 sider sad jeg og knugede bogen til mig og var klar til at kyle den igennem rummet hvis hun ikke gjorde det jeg ville. Det var en utrolig stærk historie, fordi den bare er så rigtig og ærlig omkring livet.





Bogtyven af Markus Zusak

Hvis du endnu ikke har læst denne bog, så gå ind og reserver den på dit bibliotek eller gå ind i boghandelen og køb den. Det er en klassiker efterhånden. Jeg har endnu ikke hørt en person tale dårligt om den. Den er bare så genial, så magisk, så brutal, så realistisk og så hjertevarmende og hjerteknusende på samme tid. Jeg har aldrig i mit liv grædt så meget som jeg gjorde til denne bog. Den smadrede mig fuldstændigt. Jeg har aldrig følt så stærkt for en bog. Det er en helt speciel oplevelse at læse den. Det er så godt fundet på. Jeg elsker skrivestilen, jeg elsker personerne, jeg elsker Markus Zusaks magiske håndtering af ordene. Den kan være hård, det er lidt vigtigt at være obs på. Det er en hård bog. Den handler jo om krig, og den er tro mod tiden under krigen og dens hverdag. Det er bare så smuk en bog, som jeg vil sige til enhver at de skal læse. Det er ligemeget hvis du ikke er til historisk fiktion, eller hvis du er bange for at den er for voldsom. Den er lidt voldsom, okay meget voldsom nogen gange, men det må du ikke lade dig stoppe af. Den er også så smuk, og så livsbekræftende, så utrolig lærerig.





Niceville af Kathryn Stockett

What to say, what to say. Endnu en helt vidunderlig stærk historie. Den her bog lærte mig så meget. Den fik mig til at tænke, og til at revurdere mine holdninger og meninger, om hvordan jeg behandler folk og folk behandler hinanden. Ikke kun omkring rascisme, men flere andre tunge emner som bogen tager op. Bogen inspirerer mig hver gang jeg læser den. Jeg elsker de forbilleder bogen har givet mig. Historien giver mig mod. Endnu en helt igennem realistisk fortælling, med virkelige, realistiske personer og deres realistiske hverdag og problemer. Den gør mig taknemlig for det liv jeg lever i dag, og den gør mig skamfuld over hvordan tiden har været, og stadig er nogle steder. Det har været en vigtig bog for mig, fordi den har vist mig en del af livet og fortiden som jeg ikke vidste særlig meget om, og vist mig problemer jeg end ikke vidste fandtes. Den har gjort mig obs på så mange ting, og jeg er taknemlig for alt det den har rørt i mig og forandret i mig.





Hobitten af J.R.R. Tolkien

Åh dette eventyr. Så eventyrlige bøger er sjældne. Den historie har en helt bestemt følelse. En følelse af ren eventyr. Jeg elskede denne her bog, fordi den var så hyggelig. Jeg elskede at Tolkien havde skrevet sange til den, som jeg kunne sidde og opdigte melodier til. Der var et eller andet ved den bog der bare sagde "jeps. det er sådan en eventyr bog skal være". Skrivestilen gjorde den stille og rolig, men aldrig langtrukken eller kedelig (som jeg desværre syntes Ringenes Herre var) Og jeg var så heldig at få bogen med illustrationer i, i julegave, og det fuldendte læseoplevelsen fuldstændig. Den har en meget gammeldags følelse. Sådan lidt bedstefar-agtigt, men på den positive måde. Som hvis din elskede bedstefar fortalte historien til dig, imens du sad og drak te og spiste kage foran pejsen.





Peter Pan af J.M. Barrie

Jeg havde ikke regnet med at jeg ville forelske mig så helhjertet i den bog. Jeg voksede op med Peter Pan filmen (den fra 2003. Jeg var dyyybt forelsket i Peter Pan) og jeg elskede historien. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg var misundelig på Wendy og ønskede mig i hendes sted, men jeg havde aldrig tænkt på at læse den. Da jeg begyndte med at læse, sådan virkelig at prioritere det at læse, for nogle år siden, tænkte jeg aldrig på at læse den. Jeg gik forbi den på biblioteket flere gange, og en dag tog jeg den så op, og bladrede lidt. Jeg endte med at købe en billig engelsk udgave fra collins classic, og jeg faldt pladask. Det var jo den historie! Det var jo MIN historie! Sproget er fantastisk, så eventyrligt og whimsical og helt igennem magisk. Jeg endte rent faktisk med at græde nær slutningen. Og det er altså ikke særlig ofte jeg græder til bøger (nok svært at tro, når der står, at jeg har grædt ved hver anden bog på denne her liste. Særtilfælde. Trust me). Det var bare så sørgeligt. Hele historien er så livsglad men også så sørgelig når man tænker over det. Jeg elsker Peter Pan og at han er så kompliceret. Jeg læste den igen for ikke så lang tid siden og besluttede mig for at understrege mine yndlings sætninger... Nu er hver 5. sætning understreget. Halvden af min bog er pink af overstregningstusch fordi alt bare er så citatværdigt. Peter Pan er bare et genialt mesterværk. Simple as that.





Stolthed & Fordom af Jane Austen

Jeg er en sucker for en god kærlighedshistorie, men den skal være god. Virkelig god, og original før jeg overhovedet vil samle den op. Denne her historie er original. Hvor er det vildt at en 200 år gammel historie, stadig er så relevant i dag. Ja okay, vi har ikke medgift, og ja okay, en kvindes eneste mål i livet er ikke længere at blive gift, men kærligheden, stoltheden og fordommene har overhovedet ikke ændret sig. Man kan lære så meget om kærlighed, ægte kærlighed i denne her bog (og generelt bare alle Jane Austens romaner) Austen er hudløs ærlig omkring kærlighed og det elsker jeg. Det er ikke sukkersødt, det er realistisk (sådan da) Der er diskret humor, og overraskende moderne personligheder. Det er sådan en fin og ægte historie hvor kærligheden føles ægte. Den er ikke ligetil, den er ikke oplagt, den er uforudsigelig, problematisk og vidunderlig sær. Bogen er et super godt eksempel på ordsproget om ikke at skue en hund på hårene, eller at dømme en bog på dets omslag.




Det Sidste Slag af C.S. Lewis

Den allersidste bog i Narnia serien. Nørj hvor jeg græd. Jeg var så knust. Da jeg læste den for et par år siden, havde snottet mig igennem den sidste del, og lukkede bogen, følte jeg mig tom, og fuldstændig fyldt på samme tid. Jeg var helt ødelagt, så jeg til sidst måtte gå grædende ned til min far og få et trøstende kram. Den er bare så... wow. Al den symbolik. Slutningen på eventyrene og farvel til familien Pevensie som jo var blevet MIN familie, og nu ville jeg aldrig mere læse om nye eventyr fra dem, eller om nye eventyr fra MIT narnia. Jeg elsker Narnia serien. For hver gang jeg genlæser en af bøgerne, finder jeg endnu et lag, med endnu en dyb betydning som jeg ikke havde lagt mærke til før. Det er så gennemført, og den sidste bog er så vanvittig skræmmende, på en måde jeg ikke kan forklare, men den er også så smuk. Ja... Det er så tæt jeg kan komme på at beskrive den læseoplevelse med ord.




Jeps, det var så en liste over mine 10 yndlingsbøger som den ser ud lige nu. Der vil helt sikkert komme en opdateret liste engang. 

Yndlings par fra bøger

I anledning af at min storebror skal giftes her om lidt (Wuhuuuu 👫👰💒) har jeg samlet mine yndlingspar fra bøger. Det er par der har overbevist mig, og som jeg elsker sammen. True Love Conquers.


OBS: SPOILER ALERT: Hvis du ikke har læst bøgerne, kan det være en gigantisk spoiler at finde ud af hvem der ender med hvem, så fortsæt på eget ansvar. 




Harry Potter bøgerne:

Ron & Hermione

Hvis du ikke synes de to er perfekte for hinanden, så undskyld, men så tager du virkeligt fejl. De komplimenterer hinanden så perfekt. De skændes med hinanden, de griner sammen med hinanden, og de kæmper ved siden af hinanden. De har brug for hinanden. Hermione har brug for Rons humor og hans sjov så hun kan løsne lidt op. Ron har brug for Hermiones kærlighed, hendes tillid til ham, hendes tro på ham. Han har brug for at nogen endelig ser ham først, og ikke sammenligner ham med hans brødre eller hans bedste ven. han ahr brug for at være nogens superhelt. De bliver et af dem der søde forældrepar hvor den ene siger "Du skal i seng nu" (Hermione) og den anden (Ron) siger "Kom lad os gå ud og lege". De kommer til at have så mange gode diskussioner. De tør udfordre hinanden, og det er vigtigt. 

De er bare så gode sammen okay!!!

The Hunger Games:

Katniss & Peeta

Orh. Hvis jeg kun måtte vælge ét yndlingspar, så ville det være dem her. Jeg har så mange følelser omkring det her par, og omkring 100 gode argumenter til hvorfor de er så gode sammen, men jeg vil helst ikke kede jer alt for meget, så jeg må nøjes med et par stykker. Det hele kan sådan set opsummeres ved det hun siger i slutningen af bogen (Mockingjay - Oprør) hun har brug for Peeta, for hun er hans påskelilje. Som der står, og jeg citerer ordret efter den danske 1. udgave: "Jeg har brug for en påskelilje om foråret. Den kraftige gule farve, der vidner om genfødsel i stedet for ødelæggelse. Løftet om, at livet går videre, uanset hvor stor vores tab er. At det kan blive godt igen. Og det kan det kun med Peeta." 😍 Behøver jeg at sige mere? Nej, men det gør jeg alligevel. Efter alt hvad Katniss har været igennem, har hun brug for den ro Peeta har. Gale er en kriger, og det accepterer hun og respekterer, men hun har ikke brug for en kriger. Hun har fået nok af krig og vil bare gerne hjem og prøve at komme over det umulige. Gale vil altid gå i krig eller kæmpe mod et eller andet, for det er den han er, og der er brug for folk som ham når det nye Panem skal genopbygges, men Katniss har brug for noget andet. Hun har brug for at være sammen med en der forstår hende. En der forstår hvad hun har været igennem, og som kan hjælpe hende med hendes traumer og mareridt, og det kan Peeta bedre end nogen anden. 

Finnick & Annie

Søde, dejlige Finnick. Alle de facader og mure han har, da man først møder ham, de falder efterhånden og man ser den rigtige Finnick. Den Finnick, der ligesom alle de andre vindere, for evigt vil være påvirket af den skide arena. Så møder han en stakkels ødelagt pige, og han falder for hende. Af alle de kvinder han kunne have fået, så vælger han Annie. De passer sammen, som to brikker i et puslespil. De kender hinanden som ingen andre, og jeg tror de har et bånd som meget få mennesker oplever. Der er noget magisk ved denne kombi, en selvfed charmetrold og en ødelagt psykisk syg pige. For, let's face it. Indeni har Finnick det nok meget på samme måde som Annie. Han er bare bedre til at holde sammen på sig selv. Finnick og Annie har et helt særligt sted i mit hjerte.

Percy Jackson & the Olympians

Percy & Annabeth

Det er ved at være noget tid siden jeg sidst læste Percy Jackson and the Olympians, og jeg har endnu ikke fået læst alle Heroes of Olympus bøgerne, men jeg kan klart sige at Percy og Annabeth er et af mine yndlingspar. De er sådan et rigtigt powercouple, som går i krig sammen og kæmper ved hinanden side. Jeg elsker dem som par, og jeg elsker dem hver for sig. Jeg elsker deres historie om hvordan de fandt sammen, og jeg elskede at læse om Percy rejses til Annabeth. Jeg glæder mig til at se og høre endnu mere af dem når jeg endelig får taget mig sammen til at læse Heroes of Olympus,





Stolthed & Fordom

Elizabeth Bennet & Fitzwilliam Darcy

Jeg kan jo ikke lave en liste over de bedste par i litteraturen og så ikke inkludere dem her! Jeg elsker dem. Jeg får kuller i maven bare af at tænke på dem sammen. Jeg elsker der kærlighedshistorie. Jeg elsker at de virker til at være fuldstændige modsætninger, og det så viser sig at de ligner hinanden så meget. Jeg kan godt lide det eksempel de sætte for kærligheden, og de ting man gør når man er forelsket. Man gør dumme ting, og man gør gode ting. Jeg elsker usandsynligheden i deres match, og så elsker jeg bare Jane Austen for at have skabt dem.






The Rosie Project

Don Tillman & Rosie Jarman

Jeg har ikke læste The Rosie Effect endnu, men jeg har læst Projekt Rosie og jeg elsker den. Det er en fantastisk overhovedet-ikke-cliché romance. Den giver stof til eftertanke takket være den fantastiske Don Tillman som ikke er som de fleste andre, og det er så lærerigt og fantastisk at læse om hans rejse sammen med Rosie. De har nogle meget virkelige liv, samtaler og bekymringer. Det føltes meget realistisk, og de historier er selvfølgelig altid de sjoveste. Det er en fantastisk, smuk historie. Og jeg elsker Rosie og Don fordi de er et helt normalt par, der går i deres helt normale hverdag, også kommer den helt normale kærlighed, og så bliver alt pludselig anderledes. Det er en så smuk realistisk kærlighedshistorie. 

Det var mine absolutte yndlingspar. Der var flere jeg overvejede at tilføje, men besluttede at udelukke. Så det her er mine yndlings. Mine OTP's. Mine swethearts. Mine ships, og alle de andre synonymer.

Illuminae - Anmeldelse

Illuminae - Amie Kaufman & Jay Kristoff
Illuminae filerne 1

★★★★☆

Goodreads.com

Det var meget anderledes at læse denne her bog. Som du måske eller måske ikke ved, er denne her bog skrevet ret unikt. Bogen er opbygget af filer. Det er dagbogsindlæg, chatsamtaler, overvågnings rapporter, og andre hackede filer. Så det er meget anderledes at læse. Man kommer ikke ind i historien på same måde. Normalt bliver man suget ind i en historie, ind i dens verden, man ser hvordan verdenen ser ud igennem karakterernes øjne, men denne gang sidder man udenfor. Det er en sjov og anderledes oplevelse, men jeg vil til hver en tid foretrække den klassiske fortællermåde. Men jeg er ret imponeret over at de kunne bygge en hel historie op på kun filer, og man føler ikke man misser noget, eller der er huller. Det er ret imponerende og jeg misunder dem deres kreativitet. Men pga. den måde historien er bygget op på, kommer man ikke rigtigt tæt på personerne. Der er noget distance mellem læseren og handlingen. Men det er stadig en utrolig spændende historie. Det er nok ikke for de helt sarte sjæle. Der er nogle ubehagelige scener i, men de er ikke alt for slemme, bare så i er obs på det. Det er en helt anden historie, end jeg først regnede med det var. Den er mere kompliceret og dybere, hvilket jo bare er helt fantastisk. Den er en ordentlig kleppert, Den når næsten op på de 600 sider, men den føles ikke lang. Den er nem at læse. Fordi den skifter stil hele tiden, er det så nemt lige at sige, 'så tager vi lige det næste afsnit også. og det næste. og det næste'. Det er spændende læsning, og helt klart værd at læse.

Læst i April

Et ret forsinket indlæg om min april i bogform. I april fik jeg kun læst 4 bøger. Som skrevet i sidste indlæg, har jeg vaklet på kanten af en reading slump, som jeg har prøvet at kæmpe imod, men lysten til at læse har bare ikke været der.

Men de 4 bøger jeg læste var: 

Arra, Legender fra Lavora - Maria Turtschaninoff: ★★★★☆

Søvn og Torne - Neil Gaiman  ★★★☆☆

 Illuminae - Amie Kaufman & Jay Kristoff : 1. bog i The Illuminae Files serien  ★★★★☆

 Børnene vi mødte på stranden- Catrine Werchmeister ★★★☆☆

Månedens bedste bog: Arra, Legender fra Lavora fordi den overraskede mig helt vildt. Jeg fandt den sindssygt billigt, og det var mest derfor jeg købte den, men historien og skrivestil er helt fantastisk. Jeg elsker at den er så ligefrem og så eventyrlig på samme tid. Jeg var virkelig overrasket over hvor meget historien fangede mig. Den var let læst og en rigtig god afslapningsbog

Månedens værste bog: Der var som sådan ikke nogen dårlig bog. Søvn og Torne er sådan en kort bog så man når ikke at leve sig ind i historien eller at bekymre sig om personerne. Det var en meget god historie, et godt plot, det føltes bare tomt. Uudnyttet på en måde. Så det må blive Søvn og Torne. 

I'M BACK!

Hejsa, så jeg har ikke slået noget op i en måned nu, og i den måned har jeg ikke arbejdet på denne her blog OVERHOVEDET. Jeg overvejede at stoppe pga alt for mange overvejelser og bekymringer (er der overhovedet nogen der gider læse det her? Gør jeg det godt nok? Burde jeg ikke bare overlade det til de 'professionelle'?) Men nu har jeg altså besluttet mig for at starte lidt igen. Oveni alle de har tanker har jeg også gået på kanten af en forfærdelig reading slump, som jeg tror jeg er ude af nu. Så nu er jeg klar igen. Undskyld for de manglende indlæg.